Medlemsregler for Facebook gruppen

Vores helt GRATIS Facebook gruppe, er det sted hvor vi kan mødes og dele indsigter, erfaringer, spørgsmål, og vigtigst af alt – Hjælpe og støtte hinanden i vores rejse mod opbygning af en succesfuld virksomhed.


Grunden til vi har regler, og håndhæver dem, er for at passe på gruppen. Og på dig. Og på stemningen. Vi har det godt, vi kan lide hinanden, og vores vigtigste job er at bevare den følelse. 

Her er reglerne:

 

1. NEJ TAK TIL SELVPROMOVERING! + LINKS TIL DIN EVENTUELLE VIRKSOMHED

Vi synes det er fantastisk at du har en virksomhed som du er stolt af, men pænt og høfligt nej tak til selvpromovering – vi ved hvor vi kan finde dig hvis vi har lyst til at købe dine produkter. 

Vi ved godt du har de bedste intentioner, og ikke er kommet for at sælge, men reglerne gælder. 

 

Du må ikke linke til din gruppe. Heller ikke selvom du spørger om noget eller gerne vil have feedback om noget. Så beskriver du ganske enkelt problemet med dine ord. Du må GERNE linke til din gruppe NÅR andre spørger dig direkte om de må få et link til din virksomhed.


Hvad er selvpromovering? Her er min enormt subjektive holdning til hvad det er:

– Salg. Produkter, ydelser, kurser, workshops, events. Hvad som helst der giver dig penge på kontoen. 

– Promovering af webinars, lives, events, nyhedsbreve. 

– Links til dine sociale medier, din hjemmeside eller myspace. 

– Affiliate links! 

– Deling af dit eget indhold i gruppen, uden at det har været specifikt efterspurgt i en tråd. 

– Gratis tilbud om kurser, workshops, webinarer, bøger, hvad som helst. De bliver slettet. 

– Ingen “send PB” eller “send besked for at få mere info”. Vi er her alle sammen for at lære. Del med gruppen, og lad os vokse sammen.  

OBS: Vi giver os selv ret til at bryde vores egne regler, og promovere noget vi selv sælger eller tjener penge på, HVIS vi synes det skaber stor værdi for gruppen. Men vores største ønske og opgave, er at skabe et rum der gør dig til den bedste kvindelige iværksætter i verden eller Danmark (alt efter dit ambitionsniveau).

 

Det er et ansvar vi tager meget alvorligt, og du vil aldrig se os reklamere for noget irrelevant. 

Det er vores ret, fordi det er vores gruppe. Synes du ikke det er fedt, så er det bedst at du ikke melder dig ind i gruppen. 

2. Ingen videoer! 

Ingen posts af dine egne videoer! Ikke live, ikke optagede. Ikke fra Facebook, youtube, firmaside eller andet. 

Vi har simpelthen ikke tid til at se videoerne igennem og tjekke om de overholder vores regler. 

Hvis du har lyst til at dele en virkelig sjov video eller en inspirerende video, så værsgo', bare det ikke er din egen. 

3. Ingen opslag a’la: “sådan fik jeg 6 milliarder følgere på instagram uden at have en kameratelefon, og jeg kan lære dig hvordan”.

 

Vi ved godt hvad du prøver på, og vi køber det ikke. 

 

4. Opfør dig ordentligt!

Vær sød ved de andre.

Respekter deres holdninger, virksomheder og privatliv. 
 

5. Vær deltagene.

Giv råd, spørg om ting, tryk på like og vær med i snakken. 

Vi kan kun blive bedre sammen, og succes er kun sjovt når man har nogle at dele det med. 


 

6. Skriv kun PB’er til admins her i gruppen hvis du mener at det er nødvendigt.

 

Hvis dit opslag blev slettet er det fordi det var i strid med reglerne. 

Hvis du er blevet slettet fra gruppen er det fordi du gjorde noget der var i strid med reglerne. 

Kontakt mig

  • YouTube
  • iTunes
  • Spotify
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
gratis online iværksætter kursus, video podcast om kvindelig iværksætteri, forretningsudvikling strategier og salg, skolegade 3, 8850 Bjerringbro, Danmark

Det der også er vigtigt

© 2020 Majbrit Kirkegaard  I  Kvindelige iværksættere. All rights reserved